Beskrivelse
Kick-Off Conference: Algorithms, Data & Democracy
Nye teknologier og digitale løsninger har en tendens til at blive svaret på alt. På genopbygningen efter coronapandemien, på eksportvæksten, på den grønne omstilling, på udviklingen af velfærdssamfundet og vores sundhedssektor, på en nemmere hverdag for mange. Algoritmerne er allerede overalt i vores hverdag. Mange steder uden at vi rigtigt bemærker det. Men hvem styrer dem egentlig? Hvem sætter rammerne for deres anvendelse? Har vi kompetencerne til at forstå, hvad algoritmerne kan gøre ved os og for os? Hvordan bruger vi algoritmerne til at styrke vores demokrati?
Det er store temaer, vi inviterer til at drøfte den 9. april 2021 kl. 9.00 til 12.00. Det gør vi for samtidig at markere starten på det jubilæumsprojekt, som VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN har taget initiativ til. Fondene har bevilget 100 mio. kr. over ti år, til et bredt forsknings- og oplysningsprojekt om den digitale udviklings konsekvenser, muligheder og udfordringer i forhold til demokratiet.
Projektet har fået navnet: Algoritmer, Data og Demokrati (ADD). Vinderne af forskningsprojektet blev fundet i januar, og nu er vi klar til at præsentere projektets første køreplan og initiativer.
På konferencen vil næstformand for EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, Microsoft CEO, Nana Bule, samt Danmarks tech-ambassadør, Anne Marie Engtoft Larsen, give hver deres bud på, hvordan vi henholdsvis bliver klar til næste etaper af den digitale udvikling, hvordan vi skaber rammerne for at få det bedste ud af dem, og hvordan vi finder ud af at bruge udviklingen til at styrke demokratiet.
Hvornår: 9. april 2021 kl. 9:00-12:00.
Programmet:09:00: Velkomst v. Hans Kann Rasmussen, bestyrelsesformand, VELUX FONDEN.
09:10: Præsentation af projekt Algoritmer, Data og Demokrati ved
Professor Sine Nørholm Just, Roskilde Universitet Direktør Lisbeth Knudsen, Tænketanken Mandag MorgenProfessor David Budtz Pedersen, Aalborg Universitet.
Q&A med projektets øvrige nøglepersoner:
Prof. Christina Lioma, Datalogisk Institut Københavns Universitet
Prof. Torben Elgaard Jensen, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet.
Prof. Leonard Seabrooke, Institut for Organisation, Copenhagen Business School.
Prof. Helene Friis Ratner, DPU, Aarhus Universitet
Prof. Alf Rehn, Institut for Teknologi og Innovation, Syddansk Universitet.
10:30: Pause
10:40: De demokratiske og etiske udfordringer ved teknologierne, og hvordan regulerer vi dem, næstformand EU-Kommissionen, Margrethe Vestager.
11:00: Digitalt løft til 200.000 danskere frem mod 2024. Nana Bule, CEO Microsoft Danmark.
11:20: Teknologien skal understøtte demokratiet ikke undergrave det. Danmarks tech ambassadør, Anne Marie Engtoft Larsen om regeringens strategi for Danmarks teknologiske diplomati.
12.00: Afslutning og tak for i dag. v. Jens Kann-Rasmussen, bestyrelsesformand, VILLUM FONDEN
Periode | 9 apr. 2021 |
---|---|
Begivenhedstype | Konference |
Placering | Copenhagen , DanmarkVis på kort |