Beskrivelse
DIF og Team Danmark har siden 2017 løbende afholdt fire årlige trænersymposier med henblik på at udbrede ATK-principperne og udvikle dansk talentudvikling.I 2024 lægger vi ud med temaet Kreativitet og talentudvikling
VEST: Onsdag d. 17. april 2024 kl. 10-15 i Vejle Musikteater
ØST: Torsdag d. 2. maj 2024 kl. 10-15 i Idrættens hus, Brøndby
Hvordan står det egentlig til med kreativiteten i dansk talentudvikling? I de senest år, har der været stort fokus på strategi, struktur og sammenhænge i dansk talentudvikling, men gennem historien er der mange eksempler på at netop en kreativ tilgang har skubbet grænserne for det mulige i eliteidræt. Men hvad er kreativitet i idræt egentlig, hvorfor er det overhovedet relevant i forbindelse med talentudvikling, og hvordan kan trænere og ledere gribe det an i dagligdagen?
DIF og Team Danmark inviterer til Trænersymposium med Ludvig Johan Torp Rasmussen, en frontløber i forskningen om kreativitet i idrætskontekster. På symposiet, vil Ludvig udfolde forskellige perspektiver på, hvad kreativitet er, hvorfor det er vigtigt, og hvordan det kan se ud i praksis. Hermed kan du blive klogere på hvilken rolle kreativitet kan og bør spille i din idræt.
Ved at trække på sin egen forskning, herunder en nyere bogserie om emnet og eksempler fra praksis, vil Ludvig demonstrere hvordan trænere kan kultivere et kreativt miljø, og hvilke fordele og forhindringer der kan være forbundet med dette. Gennem en blanding af teori og praksis vil symposiet give dig konkrete strategier, modeller og principper til at udvikle og integrere forskellige kreative aktiviteter og processer i din træning. Du får f.eks. viden om hvordan praksisformer med fokus på kreative kvaliteter og kompetencer såsom leg, spontanitet, iderigdom, nysgerrighed og opfindsomhed kan bruges til at udfordre (og udvikle) atleters tekniske færdigheder, berige deres idrætsoplevelse, fremme deres personlige og sociale udvikling, og derved øge deres fremtidige præstationsniveau.
Vil du læse mere og forberede dig på symposiet, så læs mere her
| Periode | 2 maj 2024 |
|---|---|
| Begivenhedstitel | DIF og Team Danmarks Trænersymposium |
| Begivenhedstype | Konference |
| Placering | Brøndby, DanmarkVis på kort |
| Grad af anerkendelse | National |