Krimiens kulturelle rødder

Beskrivelse

Normalt sætter vi skellet hos den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe, når de første detektivfortællinger skal lokaliseres. Poes tre fortællinger om detektiven C. Auguste Dupin fra 1841 til 1844 introducerer den rationelle detektiv for første gang i den vestlige litteratur. Det spørgsmål, jeg kunne tænke mig at rejse, er, om det så derfor betyder, at der før dette ikke fandtes detektiver eller kriminelle handlinger, der skulle efterforskes – også i litteraturen.  Stiller vi spørgsmålet rigtigt, forplumres det billede, vi har, en smule. Dermed får vi øje på, at Dupin-trilogien for sig er et udtryk for en rationalistisk krimifortælling, der bygger på opklaring gennem nogle metoder, vi kender fra logikken og rationalismen, men det er ikke nødvendigvis en beskrivelse, der er passende på krimiens mangfoldighed. De metoder, som krimien her benytter sig af, blev nemlig først for alvor opfundet i starten af 1800-tallet. Mit fokus her er derfor at kigge andre steder hen for at finde nogle kulturelle og sociale rammer for, hvordan krimien på forskellige tidspunkter toner frem uafhængigt af hinanden i visse kulturer. Jeg vil her komme ind på vores vestlige krimi med særligt fokus på Poe, men også se nærmere på især kinesiske og arabiske fortællinger, der også er krimier.