Kunsten at bruge pengene rigtigt: Effektbaseret styring på vej

Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragKonferenceoplæg

Beskrivelse

Indlæg på konferencen Chef i Teknik og Miljø.

I takt med at kravene vokser, og pengene bliver færre, beslutter flere og flere kommuner at koncentrere indsatserne om de ting der virker. Derfor er evidens, forandringsteorier, effekt og effektbaseret styring kommet på dagsordenen. Nogle kommuner skriver effekt ind i politikkerne eller baserer strategier på effekt, mens andre begynder at eksperimentere med effektbaseret økonomistyring.
Den effektbaserede økonomistyring, hvor der gives bevillinger til at skabe resultater fremfor at styre efter rammer og normeringer giver givetvis god mening på de klassiske borgernære velfærdsområder - men hvad med Teknik & Miljø? - hvordan kobler det sig på dit vilkårs- og mulighedsrum som leder i Teknik & Miljø?

I sit indlæg vil Per Nikolaj Bukh skitsere, hvad effektstyring indebærer samt give eksempler på anvendelsen. Han vil lægge op til diskussion af om effektbaseret økonomistyring kan have anvendelse på området - og han vil med afsæt i praktiske eksempler vise nogle af de muligheder, som nye styrings- og finansieringsprincipper kunne indebære.”
Periode28 mar. 2019
Sted for afholdelseCOK, Danmark
Grad af anerkendelseNational