Beskrivelse
Abstrakt: Kunst og ytringsfrihed – mellem selvfølgelighed og skandale Der findes ikke længere nogle af de traditionelle begrænsninger for kunsten i den vestlige hemisfære – næsten ingen tabuer og derfor er det måske også så vanskeligt for kunsten at provokere: der er nogle enkelte eksempler på det, Nørgaards hesteofring fra 1970 eller kunstergruppens Surrends satiriske plakater af kongefamilien i 2010. De fleste så kaldte kunstneriske provokationer er blevet overgået af popkulturen, surrealismen lever i reklameverden og fluxus er blevet en del af børnhavepædagogikken. Men er ytringsfrihed ikke essentiel for kunsten? Mit svar ville være et klart ja, og med ytringsfrihed mener jeg præcis denne formelle ytringsfrihed, som § 77 i grundloven garanterer. Ytringsfrihedens betydning bliver tydelig der, hvor den i dag møder modstand: i forskellige religiøse eller andre ideologiske fundamentalismer. Kunsten deler her retten til at ytre sig med alle andre borgerne. Er kunstens ytringsfrihed mere relevant, fordi kunsten repræsenterer et særligt perspektiv på samfundet og mennesket? Som sagt i begyndelsen, er jeg faktisk skeptisk over for den typisk modernistiske forståelse af kunsten som provokateur og kritik. En konklusion kunne nemlig være, at oplysningens og modernitetens selvrefleksion har skabt en paradoks situation for kunst: den kan sige alt, men uden at det får betydning.| Periode | 21 aug. 2015 |
|---|---|
| Begivenhedstitel | Kulturmødet Mors |
| Begivenhedstype | Konference |
| Placering | Mors, DanmarkVis på kort |
Emneord
- ytringsfrihed
- kunst