Livslang Læring: Kreativitet i Design og Problemløsning

Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragForedrag og præsentationer i privat eller offentlig virksomhed

Beskrivelse

Der stilles stadig stigende krav til vores færdigheder og kompetencer til at udvikle kreative og nyskabende problemløsninger i vores daglige arbejde som designere, problemløsere, ingeniører og planlæggere. Man møder disse krav indenfor mange forskellige sektorer som for eksempel IT udvikling, sundhedssektoren, planlægning og miljø. Den stigende tendens til at problemer/opgaver skal løses mere effektivt, under stor usikkerhed og med mange forskellige fagområder involveret, udfordrer eksisterende, traditionelle metoder til design og problemløsning.

 

Kurset vil på baggrund af vores forskning og undervisning introducere til kreative, brugerinddragende design og problemløsningsmetoder med fokus på industri, IT, miljø og sundhedsområdet. Der vil blive lagt særlig vægt på at vise hvordan nye problemløsningsmetoder giver muligheder for at løse nogle af de paradokser, som vi dagligt støder på i vores arbejde med problemløsning og design i form af konflikter mellem kreativitet og effektivitet, kvalitet og effektivitet, nyskabelse og genbrug, professions og vidensdomæner, interesser m.m.

 

For at fremme deltagernes færdigheder og kompetencer i forståelse og brug af de introducerede metoder lægges der vægt på at motivere og engagere deltagerne i aktive lære processer, hvorfor kurset vil kurset veksle mellem oplæg, øvelser og spil. Oplæggene vil indeholde såvel teori som praktiske erfaringer med metoder, deres muligheder og begrænsninger, mens øvelser og spil gør det muligt for deltagerne at få en bedre forståelse af metoder, deres indhold og muligheder.

 

Det forventes, at kursusdeltagernes udbytte vil være en øget forståelse af, hvordan brugerinddragende, kreative teknikker kan anvendes generelt til problemløsning og i design processer. Desuden forventes det, at deltagerne vil være i stand til faktisk at bruge nogle teknikker efter kurset.


Emneord: Kreativitet, Design, Brugerdreven innovation
Periode19 aug. 2008
BegivenhedstitelLivslang Læring
BegivenhedstypeKonference
ArrangørAAU
PlaceringAalborg, DanmarkVis på kort

Emneord

  • Kreativitet
  • Design
  • Brugerdreven innovation