Roman: El lado frío de la almohada af Belén Gopegui

    Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragUndervisning og kursusvirksomhed ved andre universiteter

    Beskrivelse

    El lado frío de la almohada starter med den unge cubanske spion Laura Bahías død under mistænkelige omstændigheder. En amerikansk diplomat, der er ved at gå på pension, Phillip Hull, hører om Lauras død og interesser sig for at finde ud af sandheden bag. I denne historie opdager læseren ikke blot de årsager, der ligger bag mordet, men også en umulig kærlighedshistorie pga. alders- og ideologiske forskelle. Men romanen er frem for alt en overvejelse omkring det nuværende samfund og politik, venstrefløjens krise, den vestlige verdens værdier og den måde, den cubanske revolution bliver opfattet på i Europa.

    Romanen var meget kontroversiel i den spansktalende verden, da den blev udgivet. Belén Gopeguis vinkel på den cubanske revolution blev diskuteret af både højre- og venstreorienterede forfattere. Litterært set er romanen et svar på Graham Greens The Quiet American, da den argumenterer for, at sociale uretfærdigheder ikke kan betragtes med kynisme og afstand.
    Periode10 feb. 200914 apr. 2009
    Sted for afholdelseFolkeuniversitetet, Danmark