Beskrivelse
(Christian Matthias) Theodor Mommsen blev født i Garding i Hertugdømmet Slesvig i 1817 (dør 1903). Mest berømt er han for sit monumentale Römische Geschichte, hvor de første tre bøger omhandler perioden fra Roms grundlæggelse til Cæsar. Disse udkom i 1854-1856, i perioden lige efter Treårskrigen 1848-1851. Mommsen modtog i 1902 Nobelprisen i Litteratur for værket. Han anses med rette som en af de største og mest indflydelsesrige antikhistorikere nogensinde. Imperialismens væsen, dvs. dets grundlæggende karakteristika, som Mommsen bl.a. skriver om i Römische Geschichte, er af særlig dansk interesse, fordi Mommsen i 1865 er med til at retfærdiggøre krigen og den Preussiske erobring af Hertugdømmerne efter det danske nederlag i 1864. Foredraget vil give et indblik i Mommsens brug af læren fra den romerske fortid til at forstå egen samtid og parallelt, brugen af samtiden som prisme til at forstå fortiden, her ikke mindst i forbindelse med Italiens samling under Rom samt den senere samling af Tyskland. Særlig interesse har her den romerske og den kejserlige tyske flåde, som instrument for imperialismen.Periode | 6 mar. 2025 |
---|---|
Sted for afholdelse | Folkeuniversitetet Aalborg, Danmark |
Grad af anerkendelse | Lokal |