Visualitet i EMCA-transskriptioner

Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragUndervisning og kursusvirksomhed ved andre universiteter

Beskrivelse

Konversationsanalytikere (CA) anser ofte Gail Jeffersons transskriptionskonventioner som THE system, når det kommer til transskription af samtaler. Den klassiske linje-for-linje-transskription giver os mulighed for at ’sænke interaktionens hastighed’ og dvæle ved detaljer, som ellers ofte går seen-but-unnoticed hen. Jeffersons system giver os således mulighed for at lave ret præcise repræsentationer af især tid og timing i turtagning. Når det kommer til at gengive rum, kropsbevægelser, materialiteter etc. kommer disse klassiske konventioner til gengæld ofte til kort. Der eksisterer ikke et fast, anerkendt system for brug af visuelle elementer (fx fotos) i transskriptioner, og inddragelsen af disse afslører ofte den gennemsnitlige forskers manglende evner udi visuel formidling. I mit oplæg reflekterer jeg over 1) potentielle konsekvenser ved denne ofte ret lemfældige brug med visuelle elementer i transskriptioner og 2) de særegne ortografier, der opstår i mine egne forsøg på at gengive synlige og ’accountable’ visuelle detaljer fra blandt andet 360-graders video- og lydoptagelser. Min ambition er ikke at præsentere et færdigt framework, men derimod at opildne til en fælles diskussion om visualitet i CA-transskriptioner.
Periode7 maj 2021
Sted for afholdelseAarhus University, Danmark