Som arbejdsgiver for den nyvalgte klimaordfører for Alternativet og forsker, Theresa Scavenius, valgte Aalborg Universitet at henvende sig i forbindelse med Scavenius' forbrug af taxakørsel. Ifølge TV2 Nord brugte hun i løbet af 3,5 år taxa som transport mindst 60 gange for et samlet beløb af godt 12.000 kroner. Aalborg Universitet spurgte bl.a. i en kommentar til et af Scavenius' bilag ind til, hvorfor det var nødvendigt ''at bruge så forholdsvis mange penge på taxaudgifter i stedet for at anvende billigere offentlige transportmidler.'' (Resumé leveret af Infomedia) Kilder: TV2Nord.dk, 02-12-2022