Aarhus i front: Fru Jensen bestiller selv hjemmehjælp

      Presse/medie

      Beskrivelse

      Ældre i Aarhus vil fra næste år kunne gå på computeren og bestille hjemmehjælp, hjælpemidler og følge deres egen sag via en borgerjournal på internettet. Sammen med Aarhus Kommune laver den århusianske IT-virksomhed Systematic den skræddersyede borgerjournal, som hele Danmark vil kunne udnytte. De indgik en aftale onsdag om at udvikle systemet, der, som det første af sin slags, skal give ældre borgere i kommunen bedre mulighed for at styre deres hverdag og dermed få mere tryghed. Den nye borgerjournal bygger på sundhedsplatformen Columna Clinical Information System, også kendt som MidtEPJ, der benyttes på de 17 hospitaler i Region Midtjylland. En årlig rapport fra Dansk Center for Sundhedsinformation på Aalborg Universitet har vist, at der er større tilfredshed med sundheds-IT blandt læger og andre faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland end i de andre danske regioner.
      Periode19 aug. 2015

      Mediedækning

      2

      Mediedækning