Aalborg Universitet er den eneste danske institution der er med i et europæisk netværk af innovative universiteter. Indenfor dette universitære netværk har de studerende nu mulighed for at læse en ny uddannelse, Global Innovation Management, i Danmark, Glasgow og Hamburg. Uddannelsen er for nyligt blevet godkendt af EU-kommisionen og udbydes fra sommeren 2008. Uddannelsen tager to år og skal give de studerende et globalt perspektiv på innovation management, samt give dem færdigheder så de kan begå sig globalt i både store og mindre koncerner. Det første år skal de studerende læse i Glasgow, hvorefter de kan vælge at færdiggøre uddannelsen i enten Aalborg eller Hamburg.