Advarsel mod affald på kraftværkerne

      Presse/medie

      Beskrivelse

      Et nyt lovforslag vil tillade kraftværkerne at forbrænde affald. Det kan, ifølge affaldsfolk og energiforsker, komme til at virke stik imod hensigten om, at forbedre miljøet. 'Jeg tror ikke på, at kraftværkerne kan brænde affaldet lige så miljømæssigt forsvarligt som de dedikerede affaldsforbrændingsanlæg', siger Jakob Hartvig Simonsen, direktør i RenoSam, der organiserer 33 kommunale og fælleskommunale affaldsselskaber. Peter Heymann Andersen, leder af Rambølls afdeling for affaldsforbrænding, giver RenoSam medhold i kritikken. 'Ifølge prognoserne stiger affaldsmængderne med 1.3 pct. om året, men lige nu er der forbrændingskapacitet nok, og mange steder ligger der planer klar for udvidelser og moderniseringer af de eksisterende affaldsforbrændingsanlæg. Så sektoren har fuld kontrol over tingene', uddyber han. Ph.d.-studerende og energiforsker ved Aalborg Universitet, civilingeniør Marie Mynster, arbejder med fordele og ulemper ved forbrænding. Hun har sympati for RenoSam's sag, og forklarer: 'Jeg synes, at kritikere som RenoSam bør have mulighed for at få lavet nogle supplerende analyser på de samme data og med det samme analyseapparat'.
      Periode9 maj 2008

      Mediedækning

      1

      Mediedækning

      • TitelEnergiforsker og affaldsfolk advarer mod affald på kraftværkerne
        Mediets navn/udløbIngeniøren 1. sektion
        Varighed/længde/størrelse14,15
        Dato09/05/2008