Den danske beskæftigelsespolitik er på katastrofekurs, mener professor Henning Jørgensen. Professoren fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitetet mener, at politikken ikke er programmeret til nedgangstider, og frygter, at staten i stedet for at tage sit ansvar vil lægge hele byrden over på kommunerne og jobcentrene, som hverken har midler eller mandskab til at varetage opgaven. Dansk Industri forudser, at der ved udgangen af 2010 vil være tre gange så mange ledige som i dag.