Regeringen må gribe ind for at standse affolkningen af yderområder som Bornholm, lyder det fra lektor Jørgen Møller, institut for Samfundsudvikling og -planlægning på Aalborg Universitet. Regeringen ønsker vækst og fremskridt i alle dele af landet, men den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik er ikke lovende. Den viser bl.a., at Bornholms befolkningstal vil falde med 2.000 personer i løbet af de næste syv år.