Beskrivelse
Forskere kan nu dokumentere, hvad der tiltrækker børn, unge, pensionister, kvinder og mænd til bestemte områder i byer, parker og indkøbscentre. Næste trin er at forudsige folks bevægelser i byområder og bygninger, der kun eksisterer på papir.
Om kort tid skal gæsterne i Aalborg Zoo gå rundt med en GPS -sender, en pulsmåler og en mobiltelefon, så forskere fra Alborg Universitet kan registrere, hvilke attraktioner i parken der fanger folks opmærksomhed. Via SMS kan de med det samme spørge, hvad det er ved løveburet, myreslugeren eller iskiosken, der er særligt interessant.
»I dag går en del gæster glip af attraktioner, som de ville kunne lide, fordi de bevæger sig rundt i haven på en måde, så de aldrig opdager dem. Når vi finder ud af, hvorfor folk bevæger sig, som de gør, kan vi bedre ændre indretningen af zoologiske haver, så den passer til gæsternes måde at bruge haven på,« forklarer Louise Nørgaard Glud, der er forskningsstipendiat i projektet Det mangfoldige byrum, der ledes af Henrik Harder, der er ph.d. i transport, mobilitet og planlægning samt lektor ved Aalborg Universitets afdeling for arkitektur og design.
Zoo -projektet er sammen med GPS -analyser af aalborggensernes brug af byens parker og bevægelser i bymidten blandt de første danske eksempler på, at evidensbaseret viden er på vej ind i byplanlægningen, forklarer ph.d. Peter Bro, der som en del af byrumsprojektet har kortlagt unges bevægelser i Aalborg centrum ved hjælp af GPS og internetbaserede dagbøger.
»Tidligere gik man ud med spørgeskemaer og interviewede de folk, når man ville finde ud af, hvordan de brugte byen. Men det betød, at det ofte kun var ganske få, man fik snakket med , og undersøgelsen var stærkt påvirket af, om det nu lige var godt vejr den dag,« forklarer han.
»Nu sætter vi så at sige strøm til dem, så vi kan følge en stor gruppe 24 timer i døgnet. Det bliver mere repræsentativt og giver et objektivt billede af, hvordan virkeligheden virkelig er.«
Gangtrafik afgør pris på lejemål
Evidensbaserede undersøgelsesmetoder bliver allerede brugt blandt andet i England, hvor data fra mobiltelefoner bruges til at fastslå, hvordan kunder bevæger sig rundt i indkøbscentre. Derefter har man justeret prisen for de enkelte butikslejemål efter om de rigtige kunder kommer forbi.
I Aalborg bliver det næste skridt for forskerne at omsætte de optegnede bevægelsesmønstre til modeller, så man ikke bare kan se, hvordan den eksisterende by bliver brugt, men også kan forudsige, om nye byområder og byforandringer vil blive succeser eller mennesketomme fiaskoer.
»Med et bedre datagrundlag får vi større sandsynlighed for, at investeringerne faktisk også virker og at de gavner flest mulige. Man kommer til at kunne lege Sim-City med sin by. Men det er et stort arbejde at lave modellerne,« siger Peter Bro.
Ifølge Henrik Harder, kan man med sådanne modeller undgå et nyt Ørestad, hvor det netop har knebet med at få gang i bylivet.
»Ved at modellere Ørestaden med byliv eller manglende byliv vil man kunne se, hvad der skal til for at forandre det.«
I Aalborg Zoo skal resultaterne bruges til at ændre havens indretning, så gæsterne får mere ud af besøget, fortæller Louise Nørgaard Glud.
»I stedet for at tvinge gæsterne til at bevæge sig anderledes, kan vi ændre havens indretning, så de ting, der eksempelvis tiltrækker drenge, der gerne vil have en lidt skræmmende oplevelser, bliver samlet.«
På længere sigt kan Aalborg Zoo også bruge den indsamlede viden til at forudsige, om omlægninger og udvidelser vil tiltrække gæster eller om de ligger forkert.
Bibliografisk note: artikel-id: e138230e
| Periode | 12 sep. 2008 |
|---|