Der har de senere år været en del opmærksomhed på kønsforskelle i statistik om karakterer i grundskolen. Forskelle, der generelt viser, at piger som gennemsnit opnår karakterer, der er højere end drenges i mange fag. Særligt de humanistisk og sprogligt betonede fagområder.
Modsat opnår drenge som gennemsnit i nogle tilfælde lidt højere karakterer end piger i nogle af de fag, der ligger inden for de matematiske og naturvidenskabeligt betonede fagområder. Forskellene har givet sig til kende nogle år tilbage i tiden. Imidlertid har det gennem tiden været vanskeligt entydigt at udrede baggrunden for dem.
Forskellige forklaringsmodeller er blevet bragt på banen. Forskellene er eksempelvis søgt forstået med, hvad der er blevet betegnet som ’feminisering af skolen’ og et skifte i skolens pædagogik fra tidligere tiders mere autoritære over mod en mere moderne - det vil sige i forandringer i skolen, der har sat sig igennem fra omkring midten af 1900-tallet.
Imidlertid viser statistik lavet på baggrund af de såkaldte ministerielle prøver gennemført i grundskolen i 1930’erne, at man også dengang, for næsten 100 år siden, kunne se statistiske forskelle i karakterer de to køn i mellem - i en form der er parallel til det, man ser i dag. Men kan vi bruge kønsrelaterede karakterforskelle i næsten 100 år gamle prøveresultater blandt 14-årige til noget i dag? Ja, en del. Forståelser af nutidige kønsrelaterede karakterforskelle, der søger begrundelse i en historisk bevægelse mod en mere moderne pædagogik, synes eksempelvis at blive udfordret, eller afkræver i al fald yderligere undersøgelser.