Beskrivelse

Stadig flere planlægger deres begravelse ned i mindste detalje. 20.000 danskere har lavet en drejebog for deres helt personlige afsked med livet, og tallet er stigende. For eksempel vil 38-årige Kristian Simoni, der er grafisk trykker samt glødende AAB-fan, begraves i et knaldrødt jakkesæt og i en AAB-trøje mærket med Kasper Bøgelund og nummeret 16, og på hans gravsten skal stå: Youll never walk alone. Sociolog ved Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen siger, at vi i disse år ser tendenser mod stadigt større ønsker om valgfrihed i forbindelse med, hvad der skal foregå i den sidste tid og umiddelbart efter. Dette afspejler en indstilling til livet, hvor den nye generation har frit valg på alle hylder, kan designe deres egne livsomstændigheder og shoppe rundt i deres uddannelsesvalg og kærlighedsliv i en grad, som tidligere generationer ikke gjorde. DR P1 Morgen, klokken 06:09
Periode4 aug. 2009

Mediedækning

1

Mediedækning