Sygeplejersker flygter fra de regionale sygehuse og strømmer i stedet til private vikarbureauer. Ifølge professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh kan denne udvikling blive alvorlig for økonomien, fordi det er en dyrere løsning at have eksterne vikarer til at dække vagtplanen. Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, peger på, at sygeplejekonflikten er ved at blive så kritisk, at det kan være svært at få vagtplanerne til at gå op. "Det er desværre en ond cirkel, for jo flere sygeplejersker, der søger over i vikarbureauerne, desto større bliver behovet for vikarer paradoksalt nok," siger Høgedahl.(Resumé leveret af Infomedia) Kilder:Tv2.dk, 30-11-2021