Eksperter: Matasledelse fører aktionærer bag lyset

  • Erik Werlauff

    Presse/medie

    Beskrivelse

    Matasledelsen har handlet illoyalt ved at hemmeligholde et købstilbud fra kapitalfonden Axcel. Tilbudet er 125 mio. kr. højere, end det tilbud fra CVC Capital Partners, som ledelsen anbefaler aktionærerne. Desuden nægtes tilbudet fremsendt ved henvendelser fra aktionærerne, som selv skal fremskaffe det gennem banken, hvis de ønsker at se det. Det strider ifølge Erik Werlauff, professor i erhvervsjura på Aalborg Universitet imod aktionærloven: 'Det er helt klart, at enhver aktionær i henhold til paragraf 76 i aktionærloven kan forlange at se det andet bud, hvis der er et bud, som er højere.' siger Erik Werlauff. Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen i Århus, synes, at 'det er ubegribeligt, at man benægter, at der findes et andet attraktivt tilbud på Matas, og det efterlader ledelsen med et forklaringsproblem.' Forklaringen kan måske findes i det faktum, at ledelse får mulighed for at købe aktier for 255 mio. kr. på favorable vilkår, hvis det er tilbudet fra CVC Capital Partners, der accepteres.
    Periode24 maj 2006

    Mediedækning

    1

    Mediedækning

    • TitelEksperter: Matasledelse fører aktionærer bag lyset
      Mediets navn/udløbBerlingske Tidende Business
      Varighed/længde/størrelse1,4,5
      Dato24/05/2006
      PersonerErik Werlauff