I Region Sjælland mangler mellem 15 og 20 pct. af eleverne en praktikplads. Peter Koudahl, der er lektor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet mener, at der er nogle bestemte forhold, som kan være skyld i, at eleverne ikke kan finde praktikplads. Det kan være, at der i nogle kommuner er en høj koncentration af elever og at der derved opstår ulige forhold i udbuddet af lokale praktikpladser. Det er oftest unge med en anden etnisk baggrund end dansk, som har svært ved at finde en praktikplads.