Beskrivelse

Anmelderen skrev allerede i 2005 om bind 2 i Poul Nyrup Rasmussens erindringer, og dengang sluttede anmeldelsen med en refleksion over forfatterens kontrol over stof og fortællestil, og med ordene: ”Det tredje erindringsbind, hvor magten og hemmelighederne er større, må derfor afventes med spænding.” Vi har nu tyve år efter fået udløst spændingen. Denne gang har professor Poul Duedahl fra Aalborg Universitet bistået forfatteren med manuskriptet, uden at den nyrupske grundtone på nogen måde adskiller sig fra det foregående bind. Den største og mest betydelige del af dette erindrings­bind handler om udøvelsen og fastholdelsen af magt. Den fortæller om de ni turbulente år, hvor han regerede og lagde grundlaget for Danmarks status som en af Europas bundsolide økonomier, sam­tidig med at det lille land fandt sig til rette i en ny verdensorden. men den fortæller også om hans tid på den europæiske scene og om hans virke i dag med arbejdet for psykisk sårbare unge. ”Den første hoveddel, beretningen om de ni år i Statsministeriet kommer godt omkring de fleste episoder, og gør læseren klog på mange ting i statsministerens og partiformandens liv” skriver anmelderen. ”Forfatterens insisteren på at indflette forholdet til sine rødder, tanker om sin datter og forholdet til sin livspartner, Lone Dybkjær, er ikke kutyme i politikererindringer, men tilfører varme og ægthed … Poul Nyrup Rasmussen skal have en særlig tak for at dele det sidste afsnit om sorgens tid med læseren. Det er vel bogens stærkeste, og også en del, som krævede mange år, før det kunne skrives med den menneskelige styrke, som træder ud mellem siderne”.

Periode26 feb. 2025

Mediedækning

1

Mediedækning