Fagbevægelsen kan miste medlemmer på fleksjobreform

Presse/medie

Beskrivelse

Fagbevægelsen kan miste medlemmer på fleksjobreform Med reformen af førtidspension og fleksjob mister fagbevægelsen en mulighed for at hverve nye medlemmer Efter de forliste trepartsforhandlinger og weekendens forlig om en reform af fleksjobordningen og førtidspensionen, som regeringen lørdag indgik med Venstre, Konservative og Liberal Alliance, har fagbevægelsen mistet en rekrutteringsmulighed. Det skriver Information. I regeringens oprindelige udspil »En del af fællesskabet« var der lagt op til, at reformen på flere områder skulle tilgodese a-kasse-medlemmer. Blandt andet ved at kun fleksjobbere, der er medlemmer af en a-kasse, kunne få det højest mulige tilskud til fleksjob på 200.000 kr., mens ikke-medlemmer højst ville få 180.000 kr. årligt. Men oppositionen har under forhandlingerne stået stejlt på at stille alle fleksjobbere - uanset medlemskab - lige og har dermed forhindret, at fleksjobberne bliver straffet for ikke at melde sig ind i en a-kasse. Ifølge arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard kunne forfordelingen af fleksjobbere, der ikke er medlem af en a-kasse, ses som fagbevægelsens mulighed for at rekruttere nye medlemmer. - Jeg kan ikke umiddelbart se de rationelle grunde til forskelsbehandlingen, udover at man på en måde nærmest ville tvinge fleksjobberne ind i a-kasserne, siger Thomas Bredgaard til Information. - Så den godbid, eller vennetjeneste om man vil, var formentlig en del af et større spil. Men efter trepartsaftalen er faldet til jorden, føler regeringen nok ikke, at den skylder fagbevægelsen noget, og for de borgerlige er det selvfølgelig en synlig sejr, at der ikke er blevet lavet vennetjenester i forhold til fagbevægelsen. Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, antyder en sammenhæng mellem trepartsforhandlingerne og aftalen om førtidspension og fleksjob. - Jeg noterer mig i hvert fald, at beskæftigelsesministeren holdt fast i a-kasse-kravet helt indtil sammenbruddet i trepartsforhandlingerne, siger Ulla Tørnæs til Information. Reformen træder i kraft 1. januar 2013 og giver et provenu på 1,9 milliarder kroner i 2020. http://redir.opoint.com/?url=http://www.bt.dk/danmark/fagbevaegelsen-kan-miste-medlemmer-paa-fleksjobreform&OpointData=305bed6b8e2225b8617a4114d1206011JmlkX3NpdGU9MTIyJmlkX2FydGljbGU9NDA0MzQ1JmlkX3VzZXI9MTA3OCZpZF9hcHBsaWNhdGlvbj0xMDAwMDc4JmlkX3BhcnRuZXI9MiZsYW5nPWRhJm1vbj0xJm1hdGNoZXM9IkFhbGJvcmciNCAiVW5pdmVyc2l0ZXQiNQ== 2. jul. 07:44 B.T. - Danmark 2. jul. 07:49 Jydske Vestkysten - Indland 2. jul. 07:45 Berlingske - Nationalt
Periode2 jul. 2012

Mediedækning

2

Mediedækning

  • TitelFagbevægelsen kan miste medlemmer på fleksjobreform
    Mediets navn/udløbB.T. Online
    MedietypeInternet
    Dato02/07/2012
    PersonerThomas Bredgaard
  • TitelFagbevægelsen kan miste medlemmer på fleksjobreform
    Mediets navn/udløbBerlingske Online
    MedietypeInternet
    Dato02/07/2012
    PersonerThomas Bredgaard