Beskrivelse

Fire projekter til i alt 12 mio. kr. skal vise, hvordan skybrud kan skabe sjovere og bedre byrum. Viborg, Gladsaxe, Solrød og Frederiksberg kommuner tager det næste år i tæt samarbejde med deres forsyningsselskab og et stærkt felt af rådgivere hul på udviklingen og realiseringen af klimainitiativet VANDPLUS. VANDPLUS-projekterne vil i løbet af de næste måneder blive udviklet i samarbejde med partnerskabet, Naturstyrelsen og et særligt advisory board bestående af en række eksperter inden for byrum, vandteknisk viden, bevægelse og organisering. Advisory boardets medlemmer er arkitekt Søren Nordal Enevoldsen fra SNE Architects, Jens Christian Riise fra Niras, Maria Keinicke fra Keinicke og Overgaard samt Birgitte Hoffman fra Aalborg Universitet.
Periode15 apr. 2013

Mediedækning

4

Mediedækning