Mange vælger at spare kontingentet på a-kassen væk, da den nuværende lave ledighed skaber mindre bekymring for at blive fyret. Henning Jørgensen, der er professor i arbejdsmarkedspolitik ved Aalborg Universitet, fortæller, at mange glemmer den sunde bekymring og sparer udgifterne til en a-kasse væk, da man ikke direkte mærker konsekvenser af det. Det er specielt de lavt uddannede, der dropper medlemskab i en a-kasse. Formand for Dansk Social Rådgiverforening, Betinna Post, frygter, at mange vil få en ubehagelig økonomisk overraskelse, hvis de pludselige bliver arbejdsløse.