FORSKNING UDFORDRER MYTE: Kineserne kommer slet ikke

Presse/medie

Mediebidrag

1

Mediebidrag

  • TitelFORSKNING UDFORDRER MYTE: Kineserne kommer slet ikke
    Grad af anerkendelseNational
    Mediets navn/udløbAG/Sermitsiaq
    MedietypeTryk
    Varighed/længde/størrelseca. en side
    LandGrønland
    Dato07/02/2018
    Beskrivelse
    Kina viser ikke stor iver for at investere i Grønland. Til gengæld har magthaverne i Danmark og Grønland stor interesse

    i at iscenesætte »kineserne kommer«-myten, konkluderer to forskere



    Kinamiut Nunatsinnut appakaanissamut

    aaqqissuussaasumik suliniarnerannik

    malunnartoqanngilaq.

    Taamaakkaluartoq Danmark

    aamma Kalaallit Nunaat taamatut

    isikkoqalersitsiniarsaripput.

    Ilisimatusaatigalugu allaaserisami

    nutaami tamanna erserpoq allaaserisami

    The Extractive-mi saqqummersinneqarpoq

    tannalu atuagassiami

    Industries and Societymi

    saqqummersinneqarpoq tassanilu

    pingaarnertut sammineqartarpoq

    aatsitassarsiornerup inuiaqatigiinnut

    avatangiisinullu sunniutai.

    Ilisimatusaat taanna Aalborgip

    Universitetiani ilisimatusartut

    marluk

    suliaraat taakkulu sukumiisumik

    misissuiffigisimavaat London

    Miningip Nuup kangerluani

    saviminissamik piiaavimmik aatsitassarsiorniaraluarnera

    aammalu

    Greenland Minerals and Energyp

    uranimik aatsitassanillu qaqutigoortunik

    Kuannersuarni aatsitassarsiorniarnera.

    Suliani pineqartuni suliniutilu

    allani, Kinamiunik apersuisarnerninni

    aammalu nunat aningaasaliiffigerusutat

    pillugit Kinami oqartussaasut

    paasissutissat pigisaasa

    misissorneranni malunnartorsiffigineqanngilaq

    Kinamiut Nunarput

    pillugu suleriusissamik suliaqarsimanerat.

    - Kinamiut aaqqissuussaasumik

    pilersaaruteqarnerannik oqaluttuaq

    pilersimagunarpoq kalaallit neriuuteqarneranni

    qallunaallu aarleqquteqarneranni,

    ilisimatuut allaatigisaminni

    inerniliipput.

    - Kinamiut aatsitassarsiorniartut

    pilersaarusioqqissaarsimanerannik

    oqaluttuaq aammalu illuani

    kalaallit aalajangiisartut namminersulivinniarnermik

    kissaateqarnerat

    illuatigullu qallunaat aalajangiisartut

    Kalaallit Nunaanni pisuussutinut

    oqartussaanerup pigiinnarnissaanik

    kissaateqarnerat

    pissutaangaatsiarsimasinnaapput

    Kinamiut aningaasaliinissamik pilersaarutaasa

    akerleriiffiusinnaasutut

    isikkoqalersinniarnerannut,

    allaatiginnittut ilaatigut taama allapput.

    Soqutigiunnaalerpaat

    Kinamiut soqutiginninnerisa nalilersornerani

    Kinamiut Nunatsinni

    aatsitassanut oqartussaalersimassappata

    Kinami suliffeqarfiit Kalaallit

    Nunaanni aningaasaliiniartut

    imatut iliuuseqarpasitsinniarneqalersimanerarpaat

    kajumissaartariaqarlutik

    Kalaallit Nunaanni

    inuiaqatigiit avatangiisillu

    eqqarsaatigalugit oqartussanit akuerineqarsinnaasunik

    iliuuseqarnissamik.

    Taamaattoqarsimarpasinngilarli.

    Kinami oqartussat paasissutissat

    pigisaat

    naapertorlugit Kalaallit

    Nunaat

    nunat suliffissuaqarfiusut

    avatangiisinut piumasaqaataat ataatingaatsiarlugit

    inissisimanerarneqarput

    – Colombiamut Brasiliamullu

    assersuunneqarsinnaasunik.

    Kinamiut suliffeqarfii oqartussanit

    Nunatsinnut kaamisarneqarsimanngillat

    – Nunatsinniilereersimasulli

    namminneq aqqutissanik

    misissuisimallutik.

    Kalaallit Nunaat periarfissaqarnerarlugu

    ilisimatusartut Kinami

    tusarfiit misissugaasa takutippaat

    soqutiginninneq annikilliartortoq.

    Suliffeqarfiit kinguleruttut milligaluttuinnarput,

    ataqqinarpallaannginnerullutik

    aammalu Kinami

    naalagaaffimmi oqartussanut

    allanit ungasinnerullutik.

    - Aatsitassat akii pissutaanersut

    (akuliunnissamik pisariaqartitsinerup

    annikinnerulerneranik kinguneqartumik,

    aaqq.) imaluunniit

    ukiut qulikkaat tulliuttut eqqarsaatigalugit

    politikkikkut Kalaallit

    Nunaannut soqutiginnippallaarunnaarnermik

    (taamalu amerikamiut

    sunniuteqarnerulerlutik,

    aaqq.) taamaavinnersoq oqaatigineqarsinnaanngilaq,

    ilisimatuut

    allapput.

    »Kinamit aggileqaat«-mik oqaluttuaq

    suli atavoq pissutigalugu

    kalaallit pissaaneqartut atorsinnaammassuk

    Danmarkip kimigiiserfigineranut,

    aammalu qallunaat

    pissaaneqartut atorsinnaalugu assersuutigalugu

    aatsitassat qaqutigoortut

    uranilu naalagaaffimmut

    isumagisassanngorteriarnissaani.

    - Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu

    aalajangiissartut Kinamiut aningaasaliisinnaasut

    atorlugit politikkikkut

    aningaasarsiornikkullu

    anguniakkatik tunulequtaralugit

    iliuuseqartarsimapput, inerniliineq

    taama nipeqarpoq.

    Andreas Lindqvist

    andreas@ag.gl

    Der er ikke meget som tyder på,

    at Kina har en koordineret strategi

    om at få foden inden for i

    Grønland. Men både Danmark og

    Grønland har af hver deres grund

    interesse i at få det til at se sådan

    ud.Det er bundlinjen i en ny videnskabelig

    artikel, udgivet i tidsskriftet

    The Extractive Industries and

    Society, som fokuserer på råstofudvindings

    større samfunds- og miljømæssige

    konsekvenser.

    Forskningen er gennemført af to

    forskere ved Aalborg Universitet,

    som særligt er dykket ned i processerne

    om henholdsvis London

    Minings hedengangne jernmineprojekt

    i bunden af Nuuk-fjorden

    og Greenland Minerals and Energys

    forsøg på at skabe en uran og

    sjældne jordarter-udvinding på

    Kvanefjeld.

    Og hverken her, i andre projekter,

    i interviews med kinesiske aktører

    eller i en større læsning af de

    kinesiske myndigheders materiale

    til landets virksomheder om mulige

    investeringslande, finder de

    grundlag for antagelsen om en kinesisk

    Grønlandsstrategi.

    - Faktisk virker ideen om en koordineret

    kinesisk strategi til hovedsageligt

    at være skabt i samspillet

    mellem grønlandsk håb og

    dansk frygt, konkluderer forskerne

    deres artikel.

    - Iscenesættelsen af en strategisk

    fortælling om kinesisk interesse i

    minesektoren, på den ene side fra

    grønlandske beslutningstagere

    som ønsker mere selvstændighed,

    og på den anden side fra danske

    beslutningstagere som er ivrige efter

    at bruge Kinas interesse for at

    retfærdiggøre opretholdelsen af

    delvis kontrol med grønlandske

    ressourcer, kan have spillet en

    langt større rolle i at få kinesiske

    investeringsplaner til at virke kontroversielle

    end de faktisk kinesiske

    handlinger, skriver forfatterne.

    Faldende interesse

    I vurderingen af Kinas interesse,

    sætter forskerne som forudsætning

    at Kina – hvis målet var at

    få kontrol over råstofprojekter i

    Grønland - dels vil anspore kinesiske

    virksomheder til at investere

    i Grønland, dels vil opfordre dem

    til at opføre sig på en måde, som

    er spiselig for Grønland, nemlig

    samfundsmæssigt og miljømæssigt

    ansvarlige.

    Men ingen af delene synes at

    være tilfældet. I de kinesiske myndigheders

    materiale vurderes

    Grønland til at ligge et godt stykke

    under I-lande i miljøkrav – på højde

    med Colombia og Brasilien. Og

    kinesiske selskaber bliver ikke

    skubbet til Grønland – de som er

    til stede har selv fundet vej.

    Og imens forskerne har fundet

    kinesiske kilder, som mener at

    Grønland rummer muligheder, viser

    deres gennemgang, at interessen

    overordnet set er faldende. De

    tilbageværende selskaber bliver

    mindre og mindre prestigiøse og

    længere og længere fra den kinesisk

    statsmagt.

    - Om det skyldes fald i råvarepriser

    (som gør behovet for at sikre

    sig adgang mindre, red) eller faldende

    politisk interesse i Grønland

    grundet troen på at Grønland

    ikke bliver fuldt selvstændig

    inden for de kommende tiår (og

    dermed kommer under amerikansk

    indflydelse, red.), er umuligt

    at sige, skriver forskerne.

    »Kineserne kommer«- myten består

    til gengæld fordi de grønlandske

    magthavere kan bruge den til

    at lægge pres på Danmark, og fordi

    de danske magthavere kan bruge

    den til at gøre for eksempel

    uran og sjældne jordarter til et

    rigsanliggende.

    - Beslutningstagere i både Danmark

    og Grønland har brugt potentielle

    kinesiske investeringer til

    at forfølge deres egne politiske og

    økonomiske dagsordener, lyder

    konklusionen.

    Kinamiut aaqqissuussaasumik pilersaaruteqanngillat Nunatsinni aningaasaliinissamut, kisianni Kalaallit Nunaat

    aamma Danmark taamatut isikkoqalersitserusupput, ilisimatusaammi nutaami taama oqariartortoqarpoq.

    Der er ingen koordineret kinesisk strategi om grønlandske investeringer, men både Grønland og Danmark har

    interesse i at få det til at se sådan ud, ifølge ny forskning.
    URLAndreas Lindqvist
    PersonerJesper Willaing Zeuthen, Malayna Raftopoulos