Fortidens mennesker levede med en større epidemi pr. generation. Det var det normale. At der er gået rundt regnet hundrede år, siden Den Spanske Syge slog mange millioner ihjel verden over, er derimod unikt. Men faktisk er epidemiernes historie ikke særlig gammel. Det fortæller museumsinspektør Jeanette Varberg fra Nationalmuseet og historieprogfessor Poul Duedahl fra Aalborg Universitet i deres historiske bestseller, Den fjerde rytter, der siden udgivelsen i oktober har ligget i den bedste ende af de litterære hitlister og allerede er trykt i fire oplag. Historien begynder for omkring 10.000 år siden, hvor mennesket begyndte at bo i byer og holde dyr. Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at mellem 60 og 75 procent af alle de epidemier, vi har, er ' zoonoser' - altså infektionssygdomme, som overføres fra dyr til mennesker. Det sidste led er, at landbrug giver produktionsoverskud, og den slags får mennesker til at bytte eller handle med mennesker langt borte - og på den måde har sygdomme spredt sig over store afstande. I den forstand har intet ændret sig siden.