Motorvej; By; Vej; Landskab; Real Dania; Aalborg Universitet
Arealerne omkring motorvejene ændrer sig. Bl.a. bliver der mere og mere randbebyggelse, og det skal der tages højde for i planlægningen af fremtidens motorveje. Gennem et forskningsprojekt er der ved at blive formuleret visioner for motorvejene set i relation til omgivelserne. Forskningsprojektet “Byen, Vejen og Landskabet” gennemføres i et samarbejde mellem Ålborg Universitet, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Vejdirektoratet med støtte fra Fonden Real Dania. Målet er med udgangspunkt i pendleranalyser og i landskabs- og byanalyser at formulere visioner for fremtidens planlægning af det danske motorvejsnet og dets møde med landskabet og byen.