Ifølge HK Handel bør straffen for vold og trusler mod butiksansatte sidestilles med straffen for vold mod en tjenestemand i funktion, og flere partier er begejstrede for forslaget. SF's retsordfører, Karina Lorentzen, mener, at det er vigtigt at gøre noget ved problemet, men peger på at der nok hovedsageligt er tale om misbrugere og psykisk syge. Dette er Ole Bent Jensen, professor ved Aalborg Universitet, dog ikke enig i: "Min oplevelse er, at det ikke nødvendigvis er dysfunktionelle mennesker. Det er mennesker, der i deres hverdagsliv oplever trængsel, kø og frustrationer, og som af den grund mister besindelsen." (Resumé leveret af Infomedia) Kilder: HK.dk, 31-08-2022