Beskrivelse

Er det hårdest at føde eller at gennemføre en maraton? Det spørgsmål er svært at svare på som mand, og de to aktiviteter er heller ikke umiddelbart sammenlignelige, men hvis sammenligningen skal gennemføres, er det nødvendigt med en definition på smerte. Forskere fra Aalborg Universitet arbejder med at måle smerte, og deres definition er klar: 'Smerte er kroppens advarselssignal. Holder du f.eks. hånden over noget varmt, så begynder det at gøre ondt som tegn på, at du skal trække hånden til dig', fortæller lektor Thomas Graven-Nielsen. Forskere vurderer smerte på en skal fra 0 til 10, men Thomas Graven-Nielsen har ikke noget bud på, hvor hhv. maraton og fødsel ligger på smerteskalaen. Det har hans kollega, smerteforsker Lars Arendt-Nielsen, AAU, der netop er blevet valgt til bestyrelsen for International Association for the Study of Pain, til gengæld. Han fortæller, at kvinder ofte placerer fødselssmerter på 8 eller 9, eller tæt på den værst tænkelige smerte. Når forskere analyserer smerte, så deler de dem op i ubehagelige smerter og kraftige smerter. Maratonsmerten er iflg. Lars Arendt-Nielsen ikke nær så kraftig som fødselssmerten og vil kun ligge på omkring 5 på smerteskalaen, men er til gengæld konstante. 'Under et maratonløb er dine smerter ikke helt så kraftige, men de er konstante. Smerterne fra muskler og led er langvarige, dybe og ubehagelige. Under en fødsel er der typisk pauser, hvor smerten forsvinder helt eller delvist', fortæller han.
Periode24 jun. 2007

Mediedækning

1

Mediedækning