'Et Dukkehjem' er titlen på et af verdensdramatikkens betydeligste stykker. Den norske forfatter Henrik Ibsens tre akter om Nora, som forlader mand og børn for at realisere sig selv, blev allerede på premieredagen i december 1879 udråbt som en moderne klassiker og hovedrollen som kvindekampens frontfigur. Alligevel har teatergængere nu i halvandet århundrede siddet tilbage efter tæppefald med et uforløst spørgsmål: Hvad blev der i grunden af heltinden, da hun skred? Historieprofessor Poul Duedahl fra Aalborg Universitet afslører, at modellen til Henrik Ibsens udødelige kvindesagsikon var den dansk-norske forfatter Laura Kieler og at dukkehjemmet lå i Hillerød. Da hun forlod familien, svælgede dramatikeren i detaljerne. Men på et punkt adskiller virkelighed sig fra fiktion: Laura Kieler blev smidt ud. Faktisk blev hun afleveret på et sindssygehospital i Roskilde og endte – efter at manden havde sagt undskyld – med at vende hjem igen. Og mens det litterære København flød over af beundring for dukkehjemmets brave Nora, følte Laura Kieler sig udleveret som sindssyg, kriminel og ægteskabsbryder.