I det gode og det onde

Beskrivelse

De fantastiske fortællinger blomstrer, når samfundet fokuserer på det fornuftige, og bliver et helle for børn og unge, der bombarderes med indtryk. Når Harry Potter tryller, når ting taler, når børn flyver og mænd bliver til dyr, så bruger Harry Potter-bøgernes forfatter J. K. Rowling ikke en linje på at forklare, hvordan det kan lade sig gøre. Det kan det bare. Det er som en pagt mellem forfatter og læser. Hun fortæller sine historier. Læseren accepterer, at det kan lade sig gøre. Sådan er det i fantasy-genren, der fylder rigtig meget i nutidig ungdomslitteratur. Genren har, forklarer studieadjunkt Kim Toft Hansen, Aalborg Universitet, sit udspring tilbage i den første halvdel af 1800-tallet, i romantikkens fascination af folkeeventyret. Brødrene Grimm var i gang med at indsamle eventyr og eventyrlystne forfattere - som H.C. Andersen - begyndte at finde på selv og at lade mærkelige ting ske. Det skete samtidig med - og som en understrøm til - at det moderne samfund voksede frem, og den realistiske roman vandt frem inden for litteraturens verden i tråd med, at man søgte fornuftsmæssige, rationelle forklaringer på hvad som helst. Det efterlader så en understrøm af alt det irreelle, alt det fantasifulde, det følelsesmæssige, siger Kim Toft Hansen, som ser en gentagelse i det følgende århundrede, altså 1900-tallet, hvor han betegner det europæiske samfund som nærmest nervøs for det irreelle. Der foregår en meget skarp nedvurdering af det okkulte, siger Kim Toft Hansen og peger på, at der samtidig er en ekstraordinær stor interesse for nogle bestemte værker, især Tolkiens ”Ringenes Herre” og C.S. Lewis’ Narnia-bøger.Begge universer fik en renæssance i slutningen af århundredet og i begyndelse af dette, hvor fantasy-genren for alvor slog igennem. Kim Toft Hansens forklaring er fortsat et stærkt sekulært samfund med nedvurdering af det religiøse, det okkulte, det uforklarlige og den deraf affødte interesse for det modsatte - eksempelvis det såkaldt nyreligiøse - i en ny erkendelse af, at vi ikke kender forklaringer på alt. Samtidig sker der så en mediemæssig udvikling, der kan forklare, at understrømmen bliver så stærk. Dels udvikles internettet, som betyder, at mennesker, der er optaget af det irreelle, kan finde hinanden henover geografiske begrænsninger. Dels bliver fantasy-romanerne filmatiseret, og det på en så vellykket måde, at de skaber interesse for romanerne, og der sættes gang i, hvad Kim Toft Hansen kalder en selvforstærkende udvikling. Dertil kommer så nogle stærke markedsmæssige kræfter og samspil mellem medier, der i mange tilfælde har givet den en udvikling styrke som var en lavine udløst.

Emne

Fantasy-genren