Beskrivelse

Mens embedsmænd og toppolitikere fra verdens lande sled med at file knaster væk i bestræbelserne på at bane vejen for en fælles klimaaftale, holdt IDA sammen med en række organisationer en såkaldt side-event torsdag 10. december. Her var temaet faktabaserede forslag til løsninger på, hvordan man konkret kan reducere verdens emissioner af drivhusgasser. Her påpegede det globale ingeniørinitiativ Future Climate Engineering Solutions, som IDA også er aktiv i, allerede ved COP15 i København, at det ikke er teknologierne, som er begrænsningen for at nå målsætningen. Ved COP 15 præsenterede Ingeniørforeningen IDAs Klimaplan 2050, og ved side-eventen på COP21 kunne IDA endnu en gang levere et gennemarbejdet indspil til, hvordan opgaven kan gribes an, når det gælder om at indfri de danske ambitionsmål om at være uafhængig af fossile energikilder i 2050. Indspillet hedder IDAs Energivision 2050 og blev lanceret på en konference i Ingeniørhuset i sidste måned. Ved side-eventen i Paris blev IDAs Energivision præsenteret af professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, som har stået for det omfattende model- og analysearbejde, som visionen bygger på.
Periode14 dec. 2015

Mediedækning

1

Mediedækning