Fire ud af ti bilister bliver stressede af køkørsel, mens tal fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører viser, at hvis spildtiden på vejene kunne halveres, ville det svare til 35.000 fuldtidsstillinger. Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, siger at der er arbejdskraft at hente ved at forbedre infrastrukturen.