Mediedækning
1
Mediedækning
Titel Det er svært for unge med autisme og ADHD at snakke med en socialrådgiver Grad af anerkendelse National Mediets navn/udløb Socialrådgiveren Medietype Tryk Land/Område Danmark Dato 15/08/2019 Beskrivelse En ny antologi behandler myndighedsarbejde med børn og unge med autismespektrumforstyrrelser eller ADHD. Forsker Cecilie K. Moesby-Jensen har redigeret bogen.
Fordi der mangler aktuel og relevant litteratur om myndighedsarbejde med børn og unge med
autismespektrumforstyrrelser eller ADHD. Der har været
en stor stigning i børn og unge, der er blevet diagnosticeret, og flere familier har brug for hjælp til for eksempel aflastning, dækning af merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, støtte-kontaktpersoner. Det efterlader ofte myndighedsrådgiverne i et komplekst og konstant krydspres mellem krav fra de unge
og deres forældre om lydhørhed og effektivitet – og knappe tidsmæssige og økonomiske ressourcer. De unge kan have behov for særlige botilbud, uddannelsesvilkår,
beskæftigelsestilbud eller måske en støtte-kontaktperson. For at få hjælp til det skal de jo have et samarbejde med en myndighedsrådgiver, og det er svært for mange af dem.
Jeg har gennemført en undersøgelse, som kapitlet tager afsæt i, og det gik som en rød tråd i de unges fortællinger, at de havde vanskeligt ved at udtrykke sig og navigere i mødet med forvaltningen og myndighedsrådgivere: Hvad siger jeg? Hvornår siger jeg det? Hvordan siger jeg det? Møderne med
myndighedsrådgiverne presser dem, og de udtrykker alle, at de har brug for at have en forælder, en støttekontaktperson eller en anden bisidder med, som kan hjælpe med at guide og ”oversætte” deres behov og ønsker – og det, rådgiveren siger.
De oplever, at de ikke bliver forstået, hørt, inddraget og anerkendt, og at myndighedsrådgiveren har en forudindtagethed – som både kan være: ”Det
kan sådan en som dig ikke,” eller ”Du virker da helt normal, du behøver ikke hjælp.” De unge har brug for at blive mødt anerkendende, inddragende, respektfuldt og ligeværdigt. Og at der bliver taget højde for deres vanskeligheder, men også deres ressourcer og kompetencer. Forhåbentlig giver det refleksioner over, hvordan rådgiverne kan være i kontakt med unge med autismespektrumforstyrrelser eller ADHD på en anerkendende og inddragende måde. Bogen har også et forældreperspektiv og
myndighedsperspektiv på møderne og teoretiske og juridiske indfaldsvinkler. Så jeg håber også, at den i sidste ende kan bidrage til at kvalificere forvaltningernes myndighedspraksis med denne gruppe af udsatte børn, unge og deres familier.
Se det fulde interview: https://www.socialraadgiverne.dk/wp-content/uploads/2019/08/2019-08-Socialraadgiveren.pdfProducer/forfatter Mette Mørk URL https://www.socialraadgiverne.dk/wp-content/uploads/2019/08/2019-08-Socialraadgiveren.pdf Personer Moesby-Jensen Cecilie K.
Emneord
- Myndighedsarbejde
- Børn og Unge
- Autismespektrumforstyrrelser
- ADHD
- Socialrådgivere