Flere børn og unge mistrives. Ifølge Lene Tanggaard, der er professor i psykologi ved Aalborg Universitet, hænger det ikke sammen med øget stress og udviklinger i samfundet. Hun mener derimod, at det hænger sammen med, at vi har duviklet et patologisk sprog med henblik på at beskrive vores egne problemer. F.eks. har ord som depression fået en langt mere prominent rolle i vores hverdagssprog, og det betyder, at man let kommer til at identificere sig selv med ens diagnoser. Tanggaard vil dog ikke gå så langt som til at sige, at der foregår en overdiagnosticering. Men hun mener, at man skal passe på med at overdrive de generelle udfordringer ved at være et menneske. Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning, mener, at vi skal passe på med at se alle unge som potentielt udsatte og at snakken om præstationspres kan være medvirkende til at skabe problemet. Der er behov for at tale om hvad der er trivselsskabende og ikke kun fokusere på unge der mistrives.