Kriser skaber positiv forandring

Presse/medie

Beskrivelse

Efter krise følger ofte en opblomstring, forklarer historieprofessor Poul Duedahl fra Aalborg Universitet, der deltager som historisk ekspert i DR2's temalørdag om genåbningen. Han nævner, at kriser skaber innovation, der skal gøre noget ved de problemer, som krisen er udtryk for, og undertiden helt nye måder at se tilværelsen på – sådan som det skete i kølvandet på Anden Verdenskrig og Holocaust, som lagde fundamentet for FN og en menneskerettighedserklæring. Faktisk hænger langvarige samfundsmæssige forandringer ofte tæt sammen med kriser, fordi de gennemtvinger vanebrud. Han fortæller om hvordan grundlaget for den moderne verden, videnskabeliggøren af tilværelsen og begyndelsen på den moderne lægevidenskab skete i kølvandet på Den Sorte Død i 1300-tallet, hvor helt op mod halvdelen af Europas befolkning døde. Og på samme måde er der sammenhæng mellem massive vulkanudbrud i Island i begyndelsen af 1780'erne, den medfølgende forurening og hungernød og til Den Franske Revolution - og skabelsen af ideen om borgerlige rettigheder og folkestyre.

Periode8 maj 2021

Mediedækning

1

Mediedækning