“Folk gjorde såmænd klogt i at gøre som jeg – jeg bruger kakkelovnen som arkiv” udtalte tidligere statsminister J.C. Christensen. Hans justitsminister, P.A. Alberti, meldte i september 1908 sig selv til politiet som storbedrager, og med udsigt til en rigsretssag begyndte regeringslederen at slette sine spor. Han destruerede de fleste af sine breve og bad familiemedlemmer om at brænde en håndfuld dagbøger efter sin død. Sagen er langt fra enestående. Lige for tiden er det – uden sammenligning i øvrigt – sletningen af statsministerielle mink-sms’er, der løber med avisoverskrifterne. Kassationens kulturhistorie nu langtfra et fænomen forbeholdt den politiske verden, skriver professor Poul Duedahl fra Aalborg Universitet i sin aviskommentar, idet han beretter om en lang række forfattere - både i Danmark og i udlandet - og deres efterladtes nidkære bestræbelser på at bevogte, skjule og tilintetgøre skriftlige efterladenskaber for at varetage omdømmet bedst muligt. Frygten for offentliggørelse fører løbende til, at mange papirer bliver destrueret eller ændret.