Beskrivelse

Ifølge et amerikansk studie blandt homoseksuelle mænd i Los Angeles er risikoen for at blive smittet med gonorré og klamydia højere, hvis de adspurgte havde fundet deres seksualpartnere via en datingapp på deres smartphone. Omkring 36 pct. af de adspurgte havde fundet deres partnere via app'en, og blandt disse var større risiko for smitte end for de mænd, der havde mødt deres partner personligt eller via internetsider. Der var dog ingen betydelig forskel i forhold til smitte med hiv og syfilis. Professor og ph.d ved Sexologisk Forskningscenter ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet, Christian Graugaard, mener, man må indrette seksualoplysningen på en anderledes måde. Man må følge med befolkningens seksuelle vaner og vurdere, hvor man bedst muligt kan sætte ind med forebyggende indsatser, siger han.
Periode23 jul. 2014

Mediedækning

1

Mediedækning