Beskrivelse

Hovedparten af den bioætanolen, der produceres i USA, produceres af majs. Det betyder, at priserne på de majs, der bruges til tortillaproduktion i Mexico, er steget. Det har længe været et omdiskuteret emne, om det er i orden at fremme anvendelsen af biobrændstoffer på basis af primære landbrugsråvarer, der anvendes til menneskeføde. Denne type brændstoffer kaldes 1. generations biobrændsel. Den danske regering har stået fast på, at bioætanol først bliver et lovkrav, når der er udviklet 2. generations biobrændsel, der fremstilles af bl.a. restprodukter. Ph.D. studerende ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet, Jannick H. Schmidt, betegner det som en direkte myte, at biodiesel er CO2-neutralt brændsel. Den CO2-besparelse, der er for bilisterne, er en CO2-udgift i landbruget. De fleste miljøorganisationer advarer også mod 1. generations biobrændstoffer. Det kan have meget dårlige konsekvenser for verdens 850 mio. underernærede og sultende mennesker, hvis verdens tilsvarende antal bilister vil have fat i landbrugsafgrøderne til produktion af brændstof.
Periode18 jan. 2007

Mediedækning

1

Mediedækning

  • TitelNår fødevarer bliver til brændstof
    Mediets navn/udløbJyllands-Posten Erhverv & Økonomi
    Varighed/længde/størrelse1,2
    Dato18/01/2007
    PersonerJannick Schmidt