Millioner til mobilsatsning i Nordjylland

    Presse/medie

    Beskrivelse

    Højteknologifonden har skudt 45 millioner kroner i et projekt omhandlende trådløs teknologi – et projekt, som atter skal hjælpe Nordjylland med at sætte fuldt blus på aktiviteterne på området. Højteknologifondens direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen glædede sig ved projektets offentliggørelse på Aalborg Universitet over, at målet er særdeles ambitiøst, eftersom projektet prøver at gøre noget, som ingen andre har gjort før, nemlig at samle udvikling og test af næste mobilgeneration på én og samme platform. Projektet bæres af tre samarbejdspartnere, nemlig den ledende internationale chipproducent Infineon Technologies’ afdeling i Aalborg, Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet og amerikanske Agilent Technologies. - Vi har lyst til at lave den telefon, der skal ligge under juletræet i 2013, og det kan også skabe flere job. Vi skal bygge næste generations platform, og vi skal være hurtigere end andre, lyder det fra direktør Geir Gåsland fra Agilent Technologies. (Malene Severinsen)
    Periode21 okt. 2009

    Mediedækning

    1

    Mediedækning