Modelbaseret regulering - en dansk styrkeposition. Reguleringsteknik er en af de mest udbredte teknologier i verden og

Presse/medie

Beskrivelse

Investeringerne – og fortjenesterne – i denne teknologi er enorme, men selv om reguleringsprojekter kan være ret omkostningsfulde, har de ikke desto mindre gennemsnitlige tilbagebetalingstider på mindre end et år. Reguleringsteknik er en grundteknologi for de fleste af de teknologiske vækstområder, som f.eks. bioteknologi, den farmaceutiske industri, nanoteknologi, robotik og intelligente maskiner, materialer og processser, for at nævne nogle få. Desuden er konkurrencemomentet i flere af disse industrielle områder snævert knyttet til kvaliteten af de underliggende reguleringssystemer. Afdeling for Proceskontrol ved Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet, er med sine 20 fastansatte og ca. 30 projektansatte et af de største kompetencecentre i Europa inden for avanceret regulering. Afdelingen rummer eksperter inden for næsten alle områder i moderne reguleringsteori og nyder international anerkendelse som en af de førende inden for adskillige af disse områder. Samarbejde med erhvervslivet Et særligt varemærke for Afdeling for Proceskontrol er det omfattende samarbejde med erhvervslivet. Jakob Stoustrup, der er professor i reguleringsteori ved afdelingen, samarbejder personligt med omkring 50 virksomheder. - Vi har projekter inden for næsten samtlige industrielle sektorer. Det er på den ene side en enorm udfordring, fordi vi hele tiden er nødt til at skifte kanal, når vi f.eks. går fra et møde med Elsam, hvor vi har snakket om regulering af kraftværk, til et møde med Skov A/S, hvor vi snakker om regulering af staldventilation. Vi kan ikke være eksperter på alle teknologier, men vi er nødt til at vide nok til at kunne tale samme sprog som vores samarbejdspartnere. På den anden side giver det også gode muligheder for synergi, fordi vi kan overføre eguleringsløsninger, der har demonstreret deres værd inden for et teknologiområde til et ganske andet, udtaler professor Jakob Stoustrup. Mange muligheder for arbejdspladser Denne synergi prøver Professor Stoustrup og hans medarbejdere ktuelt at udnytte i Center for Modelbaseret Regulering, hvor reguleringsgruppen fra AAU i samarbejde med kolleger fra DTU og Force Technology har etableret et konsortium med seks virksomheder fra vidt forskellige sektorer: Danfoss, FLSmidth Automation, Elsam A/S, Skov A/S, 2-Control ApS samt Seven Technologies. I dette center arbejder et antal projektansatte sammen med fastansatte om et antal eksempelstudier, foreslået af virksomhederne. Samtidigt arbejdes også på tværs af eksempelstudierne med en række forskellige aspekter, der indgår i moderne reguleringsteori, for netop at sikre den nævnte synergi. - Selv om projekterne på overfladen er totalt forskellige, har de overraskende mange elementer, der kan behandles med den samme matematiske teori, udtaler Jakob Stoustrup. Centret fokuserer på modelbaseret regulering. Selv om tusinder af danske virksomheder anvender reguleringsteknik, er forholdsvis få gået i gang med den moderne, modelbaserede regulering. Professor Jakob Stoustrup forventer, at at den nære fremtid vil give mange muligheder for arbejdspladser og konkurrencefordele i takt med at flere virksomheder tager springet til denne nye teknologi.
Periode1 apr. 2006

Mediedækning

1

Mediedækning

  • TitelModelbaseret regulering - en dansk styrkeposition. Reguleringsteknik er en af de mest udbredte teknologier i verden og
    Mediets navn/udløbErhvervslederen
    Varighed/længde/størrelseApril/06 - 24. årgang, s. 9
    Dato01/04/2006
    Producer/forfatterViggo Mortensen
    PersonerJakob Stoustrup