Bestyrelsen for 365 Media Scandinavia, der ejer nyhedsavisen, kunne i går meddele, at de endnu er fuldtallige. Trods trusler om at trække sig, sidder samtlige bestyrelsesmedlemmer endnu i stolen. Bestyrelsen består af fire medlemmer udover Thordis Sigurdardottir, Stodir Invest og hovedaktionær Morten Lund. Erik Werlauff, professor dr.jur. med speciale i selskabsret, Aalborg Universitet, siger: 'Loven kræver, at bestyrelsen følger med i selskabet. Man må godt være optimistisk, men man skal følge med. Og hvis der ikke afleveres regnskab, kan det være svært at have overblik over selskabet'.