Lars Bo Langsted, professor i erhvervsret ved Aalborg Universitet, mener, det er en god ide, at medarbejderen og ikke arbejdsgiveren straffes ved sjusk med sikkerheden. Dog mener han, at domstolen skal kræve klare beviser for, at arbejdsgiveren har overholdt alle krav. Ellers mener Lars Bo Langsted, at den nye lov kan være en forringelse. Hvis ikke der i retspraksis bliver stillet strenge krav til arbejdsgiveren, kan man risikere, at arbejdstageren bliver stillet ringere end efter den nuværende lov. Han mener ikke, det er rimeligt at straffe folk for noget, de aktivt har prøvet på at forhindre. Han forudser, at den nye lov vil medføre et øget antal retssager, da man først skal finde ud af, hvordan lovændringen egentlig skal bruges. (16.06)