Beskrivelse

En journalist fra Ekstra Bladet har gennem fire år uden held forsøgt at få et interview med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) om Irak-krigen. Journalisten har samlet 667 afslag, hvilket i går fik Ombudsmanden til at gå ind i sagen. Han fastslår, at statsministeren uden saglig begrundelse har sortlistet journalisten, hvilket bryder med reglen om ligebehandling. Derfor krævede Ombudsmanden, at statsministeren gav en uddybende og redelig begrundelse for afslagene. Svaret fra statsministeren kom kort efter i form af endnu et blankt afslag. Det undrer professor i offentlig ret Claus Haagen Jensen, Aalborg Universitet, sig over. 'Jeg har svært ved at forstå, hvordan statsministeren kan finde på nærmest at kyle sagen ud af døren igen lige efter, at den er kommet fra Ombudsmanden', siger han og understreger, at statsministeren formelt har ret til at ignorere Ombudsmandens henstillinger, men at der ikke er fortilfælde for så klar en afvisning.
Periode2 jun. 2007

Mediedækning

1

Mediedækning

  • TitelFogh ignorerer Ombudsmanden
    Mediets navn/udløbJyllands-Posten 1. sektion
    Varighed/længde/størrelse3
    Dato02/06/2007
    PersonerClaus Haagen Jensen