De fleste er enige om, at der er et behov for grøn omstilling af byggesektoren, idet det er den branche, der udleder mest CO2 af alle, men problemet er, at den har historik for at have svært ved at ændre eller omstille sig. Ofte kommer de banebrydende initiativer faktisk fra nye, mindre aktører, for eksempel Keld Karlsson og hans entreprenørfirma Keka Byg, som i øjeblikket bygger "Tversted House" med alternative, grønne materialer. "Om byggebranchen er specielt konservativ i forhold til andre brancher, kan jeg ikke kvalificere, men det er rigtigt, at den ændrer sig langsomt," siger Harpa Birgisdottir, professor ved BUILD på Aalborg Universitet. (Resumé leveret af Infomedia) Kilder: Klimamonitor.dk, 09-06-2023