Optimismen tilbage i sommerlandet

    Presse/medie

    Beskrivelse

    Der er igen optimisme at spore hos de danske feriehusudlejere. For første gang siden finanskrisen satte ind, forventer udlejerne således fremgang i antallet af udlejninger. Det er især de tyske turister, som igen er begyndt at vende tilbage til Danmark. Professor i turisme ved Aalborg Universitet, Henrik Halkier, mener dog, at man ikke skal lægge alt for meget i væksten, da der blot kan være tale om en stagnation på bunden. Han mener i stedet, at fokus bær være på at genopfinde hele konceptet for udlejning af sommerhuse, da Løkken og Blokhus i dag er i direkte konkurrence med en ferie i Barcelona. Lektor ved Handelshøjskolen i København, Lise Lyck, påpeger dog, at det igen er ved at være gang i udlejningen af sommerhuse, eftersom økonomien igen er på vej op. Lise Lyck er dog enig med Henrik Halkier i, at det hele ikke kun er positivt. Bl.a. mener hun, at udlejernes annoncering er alt for kedelig. 'Bureauerne har blot nogle kataloger, hvor sommerhusene står i, som om det er en telefonbog. De kunne sagtens gøres bedre ved at vise noget mere om, hvad man kan lave i det pågældende sommerhusområdet', siger Lise Lyck.
    Periode9 jul. 2011

    Mediedækning

    4

    Mediedækning