Beskrivelse

Et nordjysk pilotprojekt har de seneste år givet hjertesyge nordjyder mulighed for selv at måle blodtryk og kontrollere deres puls. Projektet betegnes som en ”nordjysk succeshistorie,” og da det har vist sig at projektet fører til besparelser og øger patienttrygheden skal projektet nu udbredes til hele landet. Forskere på Aalborg Universitet har fulgt projektet og kan konstatere en positiv udvikling i de deltagende patienters psykiske helbred. Samtidig kan der spares 40.000 kroner om året pr. patient. Ole Hejlesen, professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, betoner begge disse fordele ved projektet. Hjerteforeningen er også positiv overfor udbredelsen af projektet. Kilder:TV 2 Nord Regionale Nyheder 19.30, 18-02-2019
Periode18 feb. 2019

Mediedækning

1

Mediedækning