Beskrivelse

Det århusianske firma Pond står bag et bæredygtigt alternativ til plastik, og firmaet har vundet andenpladsen og 200.000 euro i verdens største iværksætterkonkurrence for grøn teknologi i Amsterdam, Postcode Lottery Green. Det er Thomas Pedersen, der er uddannet maskiningeniør fra Aarhus Universitet med speciale i materialeteknologi, og Martin Jensen, der er adjungeret lektor i kemi ved Aalborg Universitet, som står bag det nedbrydelige plastik. De har brugt mange år på at udvikle det ud fra en metode, der udvinder bioharpiks fra landbrugsaffald. Plastikket er lavet udelukkende af plantematerialer og naturlige mineraler og kan derfor indgå i naturens eget genbrugssystem. Kilder:Århus Stiftstidende, sektion 1, side 2, 18-09-2017
Periode18 sep. 2017

Mediedækning

1

Mediedækning