Beskrivelse

Da man i sin tid besluttede at liberalisere det danske elmarked, var det egentlig for at skærpe konkurrencen, forhåbentligt til elkundernes fordel. Den effekt er imidlertid udeblevet, og nye tal viser i stedet, at det private elmarked koster danskerne mere end nogensinde før. I dag må de almindelige husholdninger i landet således betale omkring 21 pct. mere for strømmen. På den anden side er de private virksomheder liberaliseringens store vindere, for de slipper nu gennemsnitlig med 16 pct. mindre elregning. Frede Hvelplund, energiprofessor ved Aalborg Universitet, er ikke overrasket over udviklingen. Han mener, at det private elmarked giver store spillere, som virksomhederne, gode muligheder for at forhandle sig frem til den bedste pris, hvorimod den menige familie må tage til takke med de dyre løsninger.
Periode14 jun. 2011

Mediedækning

2

Mediedækning